Årets første sommertur

Efter en lang vinter og et kort forår er det pludselig blevet sommer!
Nu ved man jo aldrig, hvor lang tid det varer, så det er om at nyde det, mens det man kan.
Og det gjorde vi så i dag, nød det, med solskin og varmt vejr, og syrener med kålsommerfugl, og ikke mindst duftende hvidtjørn. At iagttage og registrere, og være til stede lige her og nu midt i den begyndende sommer, det er sagen.

 

 

 

Luise har tegnet, og Line og Brian skrev følgende digte:

 

Lines:

Studstrupværket blinker

fra skorstenen det stinker

naturen den vinker

sammen det hele linker

Industri og grønne enge

hviler i markens senge

græsset i vinden svajer

alt er som det plejer

dog føles alt så nær

måske er det fordi

jeg er lige her

 

Brians:

"Tvivlen"

Jeg bli'r så træt

når jeg i naturen er

får lyst til at lægge mig ned

men har ej et tæppe med

 

Hvad er mon meningen

der er så mange muligheder

skal jeg tegne en blomst

eller er det omsonst

 

Jeg skriver et digt

hvad mon venner og familie tænker

er han blevet sær

eller er han døden nær

 

Solens stråler varmer

ahh, det er dejligt

får lyst til at trøjen smide

men vil det her forum det gide

 

 

Forår i maj

Det regnede voldsomt i går, og udsigten for i dag så heller ikke så godt ud. Men vi fik en fin tur i blændende solskin og med flotte hvide og uldne kumulusskyer.
Vi går jo tit på den samme vej, men der sker altid noget nyt. I dag kom f. eks. en stor og flot rød glente (rød-brun-broget rovfugl med kløft i halen) svævende hen over vejen. Den er lidt en sjældenhed og kunne godt rykke en gammel ornitolog ud med kikkerten.
En skøjteløber på kanalens vandoverflade blev også studeret nærmere.
Og så er det jo ellers mælkebøttetid og syrenerne er lige begyndt at blomstre!

 

 

Forårssol og livsglæde

Det er blevet forår ifølge kalenderen, og når vi er ude, er der også sikre tegn på at det går den vej.
Lige i øjeblikket er der solskin og vintergækker, samt solsortene, der er ved at varme op.
Det smitter alt sammen, hvilket nedenstående billede viser (klik på det for at forstørre).
Først Trines udtryk fra en tur i tirsdags:

Ukueligt grøn og håbefuld
en stilk der syns fler' meter høj
nusset og puslet i gødet muld
langt borte kun ganske lidt støj

Hvornår skal du ud
og kan du mon klare det?
Er du sikker på frosten er væk?
Og hvad så med blæst
vil den bøje din stilk, og tørst?
Skal du stå ved en bæk?

Du er symmetrisk, kun
ganske lidt krøllet
og grøn her blandt blå er du flot
Før du kom ind
var det lige til øllet
Men nu, min ven går det godt

Udenfor venter
en sommer med sol
og fugle kan bo i dit hår
Og blir din nabo en lilla viol
vil den højst nå op til på dit lår.

 

Blodspor i sneen

Et nyt år er godt i gang og et nyt hold er godt i gang.
I torsdags var vi på den første Natureness tur.
Umiddelbart var det koldt og mørkt, der  var sne over alt og tilsyneladende ingenting at se på.
Men så sprang 5 rådyr fra noget krat ud på marken et stykke borte og stillede sig op til beskuelse.
På tilbagevejen brød solen frem og glitrede i sneen, og midt på vejen lå en død spidsmus med fine bloddråber ved siden af. Vi så efter spor af kattepoter, men fandt ingen, så det kan have været en tårnfalk, der har fortrudt fangsten, for spidsmus smager angiveligt ikke godt.

 

Godt nytår!

Først og fremmest: Godt nytår og velkommen til 2013!

Maj har sendt mig følgende tre digte fra vores torsdagsture:

D. 6/12 2012
Her er koldt.
Man kan næsten fornemme iskrystallerne,
der befinder sig i luften.
Solen er fremme, og skinner på alt.
Træer kaster lange blå skygger,
midt i den hvide glitrende sne, som dækker jorden.
Blade, græs og jord
- klumper, der ikke er blevet dækket af den hvide dyne,
titter frem
- som for at fortælle, at de stadig er her.
At der stadig er eksistens,
udover det der ses med det blotte øje.

D. 13/12 2012
Lyden af sne, der knasende giver efter når den betrædes,
er beroligende.
En kildrende fornemmelse får jeg under fødderne,
for hvert skridt jeg tager.
Mine fodaftryk blander sig med fugles,
og en hunds - eller måske en hares?!
Jorden er pakket ind i vat, og lydene dæmpes.
- Jeg får et eventyr, af at følge harens spor -
Og så smuk en fugl
har aftrykt sin fod,
på det hvide lærred.
En hel sværm af musvitter velsigner min vej.
De sidder fint, på gyngende grene,
for derefter at flyve,
ud på de sneklædte marker.
Et øjebliks lys og varme rammer mit sind,
og en barnlig lyst til at lege med,
fylder min krop.
Solen rammer os pludseligt,
- som en projektør på en scene -
for derefter at skjule sig bag skyerne.

D. 20/12 2012
En melankoli rammer mig.
Hvad det er, ved jeg ikke.
Om det er min egen indsigt i,
at en ende nærmer sig,
eller om det er det lave grå skydække,
jorden der er brun og nøgen,
- er svært at sige.
Måske er det blot retningen jeg ser imod,
der skal ændres.
Kulden er bidende,
og duften af frost og sne rammer min lugtesans.
Små skønheder dukker op:
Grene bevokset med det fineste lysgrønne mos.
Forundringen over skaberværket ved et blad.
Træernes stoiske stolthed og storhed.
Væksthusenes blå døre.
-Døre man kan vælge at åbne,
eller blot beskue.
Lyden af hagl,
som tusinde sandkorn der dækker mig.
At beundre krystallerne i isen på jorden,
betræde den,
og høre mit eget ”uh” som svar,
og den knasende lyd,
som at spise en kiks.

Fodspor i sneen

Natureness er stadig på forsøgsbasis, og jeg har været spændt på, hvordan det vil gå i vinteren når det blev koldt og mørkt og vådt. Vi har dog indtil videre været heldige med vejret, men der hár været udsagn som f. eks.: "Åh, jeg har ikke lyst i dag, det er koldt uden for!" Det samme udsagn blev imidlertid en time senere forvandlet til: "Åh hvor var det godt jeg kom af sted!"
Vi har som nævnt tidligere også mulighed for at bruge vores mange drivhuse, men som regel bliver kursisterne uden for.
Hvis det virkelig kniber, så underviseren må ty til "snyd", det skete f. eks. sidste tirsdag, så har jeg en helt speciel naturfilm. Den er svensk, hedder "Ljusår" (Lysår), er lavet af Mikael Kristersson og viser på 100 minutter årets gang i en svensk landsbyhave. Den er detaljeret og flot, er uden tale og musik, og er meget meditativ. Den kan købes via Internettet.
Jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår!
I får lidt billeder fra en decembertur:

 

 

 

Novemberdage

Natureness er et forsøg på at udvikle et pædagogisk supplement til ACT og Mindfulness, som tager udgangspunkt i naturen.
Min påstand er, at der altid er noget at glæde sig over i naturen, men hvordan så med november?
Digteren Henrik Norbrandt skrev engang, at året har 15 måneder: december til oktober, og så - november, november, november og november - . Jeg må sige, at jeg er uenig.
Lige nu skinner solen f. eks., og naturen står endnu i efterårspragt. Når bladene falder vil vi stadig kunne blive inspireret af træernes silhuetter, grenenes farver, barkens eventyrlige figurer, samt de røde bær.
På Stress og Jobmestring er vi igang med hold nr. 18. Jeg underviser stadig i Natureness om torsdagen, og kursisterne nyder det angiveligt. Jeg nyder det også, og bliver helt ydmyg, når deltagerne lige så stille finder deres gamle færdigheder frem.