mandag den 1. oktober 2012

Efterår, regn og rusk

Det er første oktober, efteråret er rigtig godt i gang, og det regner og regner og regner!
Og hvad i al verden gør vi så med Natureness?
For det første har vi jo opdaget, at det rent faktisk ikke regner hele tiden. Der er endda en del solskinsdage. Vi har allerede haft en flere torsdage, hvor det har regnet om formiddagen, men pænt er blevet tørvejr over middag, når vi skulle ud. Så heldig kan man være.
For det næste må jeg indrømme, at vi lever lidt i luksus på et gartneri. Hvis det virkelig regner, kan vi altid finde noget at se på i drivhusene.
Men ellers er både regntøj, paraplyer og diverse halvtage, hvor man kan sidde i læ, rigtig gode opfindelser. At sidde tørt med varmt tøj på, og skrive eller tegne, mens regnen trommer på halvtaget, kan være ganske hyggeligt. Og i rygsækken er der glimrende plads til en termoflaske med varm the.
Her er lidt billeder fra gartneriet sidst i september:

 I drivhusene er der blomster næsten hele året, her clematis.
 
 
Udenfor fandt vi især potentilla i forskellige farver.
 
Sådan her kan resultatet se ud, det er jo også kastanjetid.