Det er blevet forår ifølge kalenderen, og når vi er ude, er der også sikre tegn på at det går den vej.
Lige i øjeblikket er der solskin og vintergækker, samt solsortene, der er ved at varme op.
Det smitter alt sammen, hvilket nedenstående billede viser (klik på det for at forstørre).
Først Trines udtryk fra en tur i tirsdags:
Ukueligt grøn og håbefuld
en stilk der syns fler' meter høj
nusset og puslet i gødet muld
langt borte kun ganske lidt støj
Hvornår skal du ud
og kan du mon klare det?
Er du sikker på frosten er væk?
Og hvad så med blæst
vil den bøje din stilk, og tørst?
Skal du stå ved en bæk?
Du er symmetrisk, kun
ganske lidt krøllet
og grøn her blandt blå er du flot
Før du kom ind
var det lige til øllet
Men nu, min ven går det godt
Udenfor venter
en sommer med sol
og fugle kan bo i dit hår
Og blir din nabo en lilla viol
vil den højst nå op til på dit lår.
Velkommen til min Natureness blog, hvor jeg vil skrive lidt om mine tanker og ideer i forbindelse med Natureness og stresshåndtering, samt om mine egne naturoplevelser alt efter årstiden.
Viser opslag med etiketten digte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten digte. Vis alle opslag
torsdag den 7. marts 2013
onsdag den 2. januar 2013
Godt nytår!
Først og fremmest: Godt nytår og velkommen til 2013!
Maj har sendt mig følgende tre digte fra vores torsdagsture:
D. 6/12 2012
Her er koldt.
Man kan næsten fornemme iskrystallerne,
der befinder sig i luften.
Solen er fremme, og skinner på alt.
Træer kaster lange blå skygger,
midt i den hvide glitrende sne, som dækker jorden.
Blade, græs og jord
- klumper, der ikke er blevet dækket af den hvide dyne,
titter frem
- som for at fortælle, at de stadig er her.
At der stadig er eksistens,
udover det der ses med det blotte øje.
D. 13/12 2012
Lyden af sne, der knasende giver efter når den betrædes,
er beroligende.
En kildrende fornemmelse får jeg under fødderne,
for hvert skridt jeg tager.
Mine fodaftryk blander sig med fugles,
og en hunds - eller måske en hares?!
Jorden er pakket ind i vat, og lydene dæmpes.
- Jeg får et eventyr, af at følge harens spor -
Og så smuk en fugl
har aftrykt sin fod,
på det hvide lærred.
En hel sværm af musvitter velsigner min vej.
De sidder fint, på gyngende grene,
for derefter at flyve,
ud på de sneklædte marker.
Et øjebliks lys og varme rammer mit sind,
og en barnlig lyst til at lege med,
fylder min krop.
Solen rammer os pludseligt,
- som en projektør på en scene -
for derefter at skjule sig bag skyerne.
Maj har sendt mig følgende tre digte fra vores torsdagsture:
D. 6/12 2012
Her er koldt.
Man kan næsten fornemme iskrystallerne,
der befinder sig i luften.
Solen er fremme, og skinner på alt.
Træer kaster lange blå skygger,
midt i den hvide glitrende sne, som dækker jorden.
Blade, græs og jord
- klumper, der ikke er blevet dækket af den hvide dyne,
titter frem
- som for at fortælle, at de stadig er her.
At der stadig er eksistens,
udover det der ses med det blotte øje.
D. 13/12 2012
Lyden af sne, der knasende giver efter når den betrædes,
er beroligende.
En kildrende fornemmelse får jeg under fødderne,
for hvert skridt jeg tager.
Mine fodaftryk blander sig med fugles,
og en hunds - eller måske en hares?!
Jorden er pakket ind i vat, og lydene dæmpes.
- Jeg får et eventyr, af at følge harens spor -
Og så smuk en fugl
har aftrykt sin fod,
på det hvide lærred.
En hel sværm af musvitter velsigner min vej.
De sidder fint, på gyngende grene,
for derefter at flyve,
ud på de sneklædte marker.
Et øjebliks lys og varme rammer mit sind,
og en barnlig lyst til at lege med,
fylder min krop.
Solen rammer os pludseligt,
- som en projektør på en scene -
for derefter at skjule sig bag skyerne.
D. 20/12 2012
En melankoli rammer mig.
Hvad det er, ved jeg ikke.
Om det er min egen indsigt i,
at en ende nærmer sig,
eller om det er det lave grå skydække,
jorden der er brun og nøgen,
- er svært at sige.
Måske er det blot retningen jeg ser imod,
der skal ændres.
Kulden er bidende,
og duften af frost og sne rammer min lugtesans.
Små skønheder dukker op:
Grene bevokset med det fineste lysgrønne mos.
Forundringen over skaberværket ved et blad.
Træernes stoiske stolthed og storhed.
Væksthusenes blå døre.
-Døre man kan vælge at åbne,
eller blot beskue.
Lyden af hagl,
som tusinde sandkorn der dækker mig.
At beundre krystallerne i isen på jorden,
betræde den,
og høre mit eget ”uh” som svar,
og den knasende lyd,
som at spise en kiks.
En melankoli rammer mig.
Hvad det er, ved jeg ikke.
Om det er min egen indsigt i,
at en ende nærmer sig,
eller om det er det lave grå skydække,
jorden der er brun og nøgen,
- er svært at sige.
Måske er det blot retningen jeg ser imod,
der skal ændres.
Kulden er bidende,
og duften af frost og sne rammer min lugtesans.
Små skønheder dukker op:
Grene bevokset med det fineste lysgrønne mos.
Forundringen over skaberværket ved et blad.
Træernes stoiske stolthed og storhed.
Væksthusenes blå døre.
-Døre man kan vælge at åbne,
eller blot beskue.
Lyden af hagl,
som tusinde sandkorn der dækker mig.
At beundre krystallerne i isen på jorden,
betræde den,
og høre mit eget ”uh” som svar,
og den knasende lyd,
som at spise en kiks.
Abonner på:
Opslag (Atom)

