torsdag den 30. august 2012

Natureness bliver prøvet af i praksis

På Stress og Jobmestring er vi igang med hold nr. 18. Det består af 10 kvinder, som bliver undervist i 9 uger, med efterfølgende praktik.
Vi har lavet vores ugeplaner lidt om, så jeg kan undervise i Natureness 6 torsdage á 3 timer.
Den første torsdag gav jeg lidt introduktion, og der efter arbejder vi med et fast program, så en torsdag består af følgende:
Kursisterne begynder fra morgenstunden med varmtvandstræning hos min gode kollega. Det foregår i centrum af Aarhus kl. ca. 9 - 10. Der efter kører de til Planteskolen i Skæring nord for Aarhus, hvor vores lokaler ligger.
Kl. 11.50 ca. går vi igang med Natureness:
Jeg underviser først i yoga i en halv time, og guider der efter meditation i en halv time.
Efter frokost tager vi rygsækkene på og går ud i en god times tid. Det er faktisk lidt for lidt tid, men også hvad vi kan klare lige nu.
Første gang guidede jeg "se-lytte meditation". Ellers starter vi med "5 dybe og 5 almindelige vejrtrækninger". Derefter går kursisterne enkeltvis eller to og to på opdagelse, iagttagelse og registrering.
Kl. kvart i to mødes vi til opsamling.

Dagen i dag:
Vi var heldige. Netop da vi gik ud, holdt regnen op, og solen brød igennem.
Der blev arbejdet koncentreret med både notesbog, dagbog og skitseblok. Regnvandet, der hang på bladene, blev meget praktisk brugt til akvarelfarverne:

 
 
Det er sensommer:
 
 
 
 
Men  lodden dueurt blomstrer og det samme gør hegnspælene af eg mere eller mindre:
 




 

Natureness boksens udvikling

Jeg er blevet færdig med en lille grundbog, der forklarer det grundlæggende om ACT og Minsfulness baggrunden for Naturenes, samt  om principperne for Natureness.
Jeg har fået tegneren Bodil Nygaard til at lave to tegninger til mig af hhv. "bussen" og "tanketoget", så jeg ikke kommer i klemme med copyright.
Bogen blev i dag uddelt til vores aktuelle hold på Stress og Jobmestring, og vil frem over ligge i æsken.
Jeg mangler nu kun DVD'en med det lille specielle Natureness Yoga program, jeg har sat sammen.
Egentlig skulle min ene datter optræde på den. Hun er god til yoga. Men hun er heldigvis blevet gravid, og er ikke så meget for at ligge på maven lige nu. Så jeg har tænkt mig selv at lave en prøveoptagelse. TV Basic, vores helt egen tv uddannelse på AMC Nord, står for optagelserne.

Sommerferie

Så er det vist tid at samle lidt op og komme videre.
Et par enkelte sommerferiebilleder:
De vestjyske klitter kan måske umiddelbart virke som en sand og marehalm ørken. Men da jeg drejede lidt til siden, højre om næste sandbunke, mødte jeg pludselig en oase af bl. a. klokkeblomster og timian:


Madum sø i Himmerland er en af landets få rene søer, som det oven i købet er tilladt at bade i. Jeg nøjedes, vejret taget i betragtning, med at dyppe tæerne.
Stien ned til søen blottede grantræernes fine rødder. Uden for stierne voksede gederams med dejlige lyserøde blomster: